Sjælssamtale

Book tid

Sjælssamtale

Book tid

Klient-feedback

"Signe er fantastisk dygtig til at se det menneske, hun sidder overfor. Hun ser ens kompetencer, personlighed og potentialer, og med sin retoriske baggrund kan hun sætte ord og billeder på, så man pludselig ser sig selv i et skarpere lys. Som samarbejdspartner er hun kompromisløs i forhold til kvalitet, men det gør også, at hun udviser dyb respekt for dygtighed og faglighed hos andre. Vi havde meget forskellige baggrunde, men fandt hinanden i et godt og produktivt samarbejde, fordi vi så hinandens potentiale og i gensidig respekt gav hinanden plads, komplementerede, støttede og talte os frem gennem arbejdet mod et godt resultat. Vi har sammen udviklet overordnede formidlingsstrategier for tre store kulturinstitutioner. Det har bl.a. krævet omfattende medarbejder-inddragelse og kompetenceudvikling i organisationerne. Som dialogpartner er Signe åndfuld, vidende og trækker på mange kilder, hvad der altid gør en samtale berigende og perspektiverende. Hun er ikke bange for at provokere, men gør det altid med kærlighed til den, hun sidder overfor, og med intentionen om at forløse potentiale, bringe ting videre og nå det bedste resultat/den højeste kvalitet. Signe er klar til at åbne sig mod dig, og hvis du åbner dig mod hende, kommer der fantastiske ting ud af det!"

- Mand, 50 år, specialkonsulent.

"Jeg skriver speciale og har stor gavn af Signes ekspertise i form af rådgivning, støtte og praktisk hjælp til at finde min personlige vej indenfor de akademiske rammer, jeg er underlagt. I den sammenhæng har hun hjulpet mig med både specialedesign og arbejdsproces. Det har været en udfordring ikke at give slip på mig selv til fordel for de forventninger, der er til et speciale på trods af, jeg mærker en tydelig stemme, der fortæller mig, hvad jeg skal. Signe kan uden tvivl læse din sjæl og de potentialer, der ligger gemt for verden og måske også for dig selv, men som resonerer, når Signe så kraftfuldt og i kærlighed bringer dem i spil og gør vejen håndgribelig og nydelsesfuld. Jeg oplever, at min indre kritiker træder i baggrunden i arbejdet med Signe, for min sjæl spejles så kraftfuldt, at jeg ikke er i tvivl om min stemme og mit bidrag til verden. Det handler om langt mere end hjælp til mit speciale, det handler om formidling og tydeliggørelse af min essens og mit bidrag til det store fællesskab. Jeg er uendeligt taknemmelig for Signe - jeg har mødt mange mennesker, men ingen som kan dét, Signe kan. Derudover elsker jeg, at Signe er som et stort bibliotek, der flyder over af viden. Viden, kærlighed og åndelig tilstedeværelse. Hvis du vil gå din vej og har modet til dét, så tag fat i Signe. Hvis du hviler trygt i undskyldningernes dal, så er Signe ikke noget for dig. De steder, jeg har holdt mig selv tilbage, oplyses i Signes selskab. Det er vildt befriende".

- Kvinde, 37 år, studerende.

"Jeg har gennem flere år samarbejdet med Signe, og hver gang har jeg taget et kvantespring i udvikling, både personligt og fagligt. Signe evner at se dig præcis som den person, du er, få det allerbedste ud af, hvad du kan, og også flytte dig til at blive endnu bedre, end du havde turdet håbe på. Hun bruger sit enorme repertoire inden for idégenerering, formidling og udvikling til at hjælpe dig med at flytte din forretning, dit produkt, dine evne til at kommunikere det, du kan, og ikke mindst dig selv - alt sammen i processer, hvor hun formår at lukke op for fælles inspiration i et tæt samarbejde. Hun er altid lydhør og klartseende og ikke mindst opbakkende og støttende. Vi har sammen udviklet undervisning, oplæg, workshops og foredrag til min virksomhed, og jeg har undervejs i vores samarbejde fået - og gennem tæt sparring også selv genereret - et hav af ideer, lært at arbejde på nye måder og dykket ned i overraskende og nye perspektiver af mit arbejdsfelt. Jeg anbefaler varmt et samarbejde med Signe til alle, der vil åbne helt nye sider af sig selv, deres kunnen, deres viden og fagfelt".

- Kvinde, 49 år, selvstændig.

"Jeg har igennem fire år haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Signe om udvikling og gennemførelse af kurser for museumsfolk. Signe er enestående til at lytte og finde ud af, hvor lige præcis den person, hun taler med, befinder sig. Og samtale ud fra det sted. Og det gør hun med en ballast af bred viden/erfaring, skarpe analytiske evner og menneskelig indlevelse og engagement. Det har altid været berigende, både at tale med Signe og at høre hendes samtaler med kursister – man går altid fra et møde med Signe med et højere niveau af refleksion og med inspiration til at implementere det".

- Mand, 58 år, forsker og forfatter.

"Det er svært at indkredse, hvad det egentlig er Signe kan, for det er ærligt talt ret meget. Og så er det heller ikke helt almindeligt! Signe er et helt særligt menneske med nogle unikke evner, som jeg ikke er stødt på andetsteds. Evner, der bl.a. handler om at kunne trænge igennem alle lag, facader og følelsesmæssig og mental støj på et splitsekund for til gengæld at se direkte ind i kernen. Som en laserstråle, der destruerer alt, hvad der ikke er sandt på sin vej. Det er som om, Signe fungerer fra et andet plan, som hidtil har ligget i fremtiden, hvilket gør, at hun kan se, hvad der skal til, i en hvilken som helst situation. Hun kan simpelthen se, hvad det nye er, det, som endnu kun ligger på idéplan, og så kan hun sætte de præcise ord på, som gør, at det bliver muligt at manifestere. Derudover, og ikke mindst, kan hun ganske naturligt og ubesværet forbinde sig til den kilde, som nogle ville kalde Gud, og derfra lade livet/ ånden strømme igennem. Om det er ord, en bestemt handling, healing, lyd eller andet, der skal til, er underordnet. Signe er i stand til at lade personligheden træde til side og stille sig til rådighed. Fuldstændig rent og uden forbehold. Det er en sjælden gave, og Signe er uden tvivl en kapacitet, hvis lige, man skal lede længe efter. Det er de færreste, der får lov at holde og facilitere mig igennem mine allerdybeste problematikker eller sparre med mig i fht. mit virke. Signe er en af de eneste. For der er jeg ikke i tvivl. Hun kan, og hun gør det, med den største respekt, ægte ydmyghed, dyb visdom og ubetinget kærlighed. Signe har været en uvurderlig sparringspartner i fht. udviklingen af mit hjertebarn, min astrologiske skole. Hun har hjulpet mig med selve opbygning af den esoteriske grunduddannelse i levende astrologi og med løbende og virkelig kvalificeret og ultraskarp rådgivning i fht. justeringer, udvikling af koncepter ect. Derudover har hun været en kæmpe åndelig støtte og healer ind i nogle af de allerdybeste transformationsprocesser, jeg har været i. Hun har holdt mig i hånden, guidet mig og rejst med mig ind i andre dimensioner, tidligere liv og drømmelignende planer, hvor temaer, som ellers har været umulige at få bugt med, er blevet forløst! Min allerdybeste taknemmelighed for hende i mit liv og varmeste anbefaling, hvis du vil arbejde dybt og seriøst med dig selv og/eller dit virke. "

- Kvinde, 42 år, underviser, terapeut og selvstændig.

"Signe har givet mig mod til at lytte indad og tro på det, jeg mærker. Både i faglige og personlige samtaler kan hun spejle, guide, udfordre og give tryghed ved at “tage hånd om". Hun ser og lytter i flere lag og dimensioner. Signe har givet mig følelsen af, at jeg ikke er alene - selv med den største sorg og smerte, da jeg mistede min søn. Signe hjalp mig med at navigere i mit nye livsvilkår".

- Kvinde, 55 år, musiker.

"Signe har den fineste måde at holde rum på. Når vi taler sammen, får jeg oplevelsen af at være det vigtigste menneske i verden. Hun evner at være fuldstændigt troværdig og oprigtig, at være ægte nysgerrigt spørgende. Jeg oplever, at hun er hjerteligt nærværende med en enorm intellektuel spændvidde, der gør, at hun evner at perspektivere og kaste lys over mine processer og tanker. Altid med den største respekt for mine grænser, og jeg kan ikke forestille mig et mere trygt og meningsfuldt selskab at undersøge min egen verden i. Hun har hjulpet mig med at forme min vej som lærer på postgraduate-kurser i udlandet, både i forhold til at forstå, hvad der er min særlige gave, og også med at skabe en god grundstruktur, hvorfra jeg kan bygge al min undervisning. Derudover har hun også hjulpet mig med at skrive en brochure til mine patienter med særligt blik på modtagerens behov. Og så er der alt det, hun har faciliteret i sprækkerne imellem, som kun Signe kan gøre det".

- Kvinde, 51 år, selvstændig.

Sjælssamtale

Signe Hegelund